Siden hedder Tollertosser, fordi vi igennem årene har haft 5 hunde af racen Nova Scotia Duck Rolling Retriever. I 2018 skiftede vi race til Australian Shepherd. Et skift vi ikke har fortrudt.

Hunden har altid været og er fortsat med på vores ture i naturen. På nogle af mine fototure er der steder, hvor hund ikke er tilladt, så der bliver hun hjemme ved fruen.

Siden drengeårene har jeg været meget ude i naturen. Da jeg fik cykel, fik jeg også en fiskestang og så var det afsted næsten hver lørdag og søndag. Det gav rigtig mange gode oplevelser.

Da jeg fik mit første kamera, var det også naturen som trak. Da jeg fik mit første spejlrefleks, blev det til mange timer ude i naturen. På mine vandreture i Norge, Sverige og Grønland var det altid med, selvom det betød 5 kilo mere i rygsækken. Fotoglæden og naturglæden er ikke blevet mindre med årene, og det er blevet til mange ture i Nationalpark Thy og mange andre steder i ind- og udland.