Racen

Historie

Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren, ofte bare kaldet Tolleren, stammer som navnet siger fra Nova Scotia halvøen i Canada.
Tollerens historie går langt tilbage i tiden, præcis hvornår det hele startede ved man ikke. Der fortælles flere historier om, hvordan racen opstod. Den mest udbredte er, at en Mr. Allen i omkring 1870 krydsede en leverfarvet flatcoated retriever med en labradorlignende hund. Dette afkom blev senere krydset med Spaniel. Racer som Chesapeake Bay retriever og Collie menes også at være blandet i racen. Racen eksisterede i ca. 75 år som en ren race på Nova Scotia før den blev udbredt til resten af Canada. I alle disse år gik racen under navnet Little River Duck Dog, efter Little River distriktet i Yarmouth County, hvor racen opstod.
I 1945 blev racen anerkendt af den Canadiske Kennel Klub, nu under navnet Nova Scotia Duck Tolling Retriever. Herefter begyndte så udbredelsen til resten af verden. I 1980 blev racen anerkendt af FCI. Registreringsfortegnelser fra Canada viser, at der fra 1945 til 1985 i hele Canada blev registreret 1700 Tollere.
Hvor mange der er af racen i dag, vides ikke bestemt, et gæt vil måske ligge på 6-7000 Tollere. På et tidspunkt omkring 1960 var racen ved at uddø. Et par udholdende canadiske opdrættere formæede dog heldigvis ud fra de resterende ca. 10 Tollere at “holde liv i racen”.
Fra disse ca. 10 Tollere stammer alle de Tollere, der er i dag.

Formål!

Tolleren blev fremavlet i forsøg på, at få en hund med de samme egenskaber, som man havde iagttaget hos MicMac indianernes hunde og hos rævene, nemlig egnskaben til at lokke nysgerrige ænder og gæs på skudhold.
På andejagten sidder jægerne i skjul og får hunden til at lege ved vandkanten ved at smide pinde og lignende til hunden. Tolleren elsker at lege med en pind, smider den lidt op i luften, griber den osv. Det kan den fortsætte med i timevis, blot jægeren opmuntrer den lidt indimellem. Mens den leger vifter den tykke hale glad fra side til side.
Ænder er af natur meget nysgerrige og svømmer nærmere for at se, hvad det er, der løber på stranden. Når ænderne er tæt nok på, kalder jægeren hunden til sig, ænderne letter og efter skuddet sendes Tolleren ud for at hente det døde eller særede vildt. I Canada kan det meget vel være isfyldt vand, derfor er Tollerens tykke vandafvisende pels meget vigtigt for den.

Tolleren i dag

Idag bliver Tolleren sjældent brugt til jagt på denne måde, idet det er de færeste steder, det er muligt at drive denne form for jagt. Mere almindeligt er det, at Tolleren bliver brugt som almindelig jagthund, d.v.s. den bliver hovedsagelig brugt efter skuddet, til apportering.
De jægere som har Tollere beretter om dejlige jagt kammerater og pålidelige apportører, desuden har hele familien en dejlig hund.
Tolleren er en glad og livlig familiehund, meget hengiven over for alle i familien, rolig når den er inde. Livlig og arbejdsivrig når man kommer ud med den.
Tolleren elsker at arbejde. Arbejdsglæden behøver dog ikke at blive tilfredsstillet ved, at bruge Tolleren til jagt. Der er mange andre former for hundesport, som kan tilfredsstille Tollerens behov, f.eks. Agility eller Flyball. Almindelig lydighedstræning, gerne med spor og rondering er også velegnede ting. Tolleren har en god næse og kan fint bruges f.eks. som Schweisshund. Tolleren er bedre egnet til den aktive familie end til familien, hvor TV og sofa er centrum. Tolleren elsker at arbejde, og den fortjener af få lov til det.
Tolleren er meget glad for børn, og den giver børnenes kærlighed hundrede gange tilbage ved stor hengivenhed og trofasthed. Behandler børnene (og de voksne) Tolleren med kærlighed og respekt, har de en ven for livet.
Tolleren elsker at ligge i sofaen, hvor resten af familien opholder sig. Den kan dog godt lære, at det ikke er tilladt. Her skal man passe på, hundens bedende øjne kan være svære at ignorere. Har man een gang ladet hunden ligge i sofaen eller i sengen, vil det lynhurtig blive dens foretrukne plads. Tolleren elsker den nære kontakt med sine mennesker og følger dem overalt.
Tolleren er ikke en eenmandshund, den følger gerne alle i familien, blot de viser den opmærksomhed. Ved omplacering af voksne hunde ser man da også, at Tolleren meget hurtigt accepterer deres nye hjem og mennesker. Efter ganske kort tid er det, som om hunden har boet det nye sted altid.

Træning

Som nævnt tidligere, Tolleren elsker at arbejde og fortjener at få lov til det. Uanset hvor meget man vil gøre ud af det og hvor store ambitioner, man har, er det vigtigt at gå til en eller anden form for træning med Tolleren. For det første får man en lydig hund, for det andet er det dejlige timer for hund og fører, når de er afsted sammen. Ved at vise Tolleren kærlighed, tålmodighed, ærlighed og konsekvens kan man komme langt ved al slags træning.
Alle mennesker lærer ikke lige hurtigt, det gør hunde heller ikke. I modsætning til nogle andre racer, opnår man INTET ved at være hård ved en Toller, tværtimod kan man risikere at opnå det stik modsatte af, hvad man ønsker.
Ved jagttræning skal man specielt passe på med tvangsapportering. Man risikerer at få en hund, som fuldstændigt nægter at apportere. AL INDLÆRING FOREGÅR VED LEG og ved gentagelser. Lige så let en Toller er at gøre aktiv og interesseret i en ting, lige så hurtig kan den komme til at kede sig. Derfor er afveksling også meget vigtigt under indlæring.
Agility giver Tolleren forskellige udfordringer, og de fleste syntes det er sjovt. Bliver hunden træt af det, er det en god ide at holde en pause og så i en periode træne noget andet, f.eks. spor.
Ved al træning gælder det: er hunden træt af det, så find på noget nyt i en periode, hunden glemmer ikke det, den har lært, fordi man holder en pause.

Temperament.

Den voksne Toller er blid (specielt overfor børn), intelligent og imødekommende. Overfor fremmede er den voksne Toller ofte lidt reserveret i starten, specielt hvis ejeren ikke er til stede. Når de føler at ejeren er imødekommende og venlig overfor den fremmede, vil de også vise venlighed overfor den fremmede. Der må ikke vises aggressivitet i almindelige situationer overfor hverken mennesker elelr andre dyr. Nysgerrighed ses derimod ofte.
Diciplin er nødvendig (som med alle andre hunde) – men med bestemthed, ikke med hårdhed. Kontrol er måske et bedre valgt ord end disiplin. Man skal lade sin Toller vide, hvem der bestemmer i flokken, og man må vise den, at man er værdig til at få dens respekt og loyalitet. Hårdhed giver kun stædighed fra hundens side. Tollerne er intelligente og de vil lade sig styre af en glad, venlig og konsekvent leder.

Standard for racen

Krop, hals og hale

Overlinie: Vandret. Ryg: Kort og lige. Lænd: Stærk og muskuløs. Bryst: Dybt, med godt hvælvede ribben. Brystkassen når ned til albuerne. Brystkasse: Med godt hvælvede ribben, hverken tøndeformet eller fladribbet. Underlinie: Moderat optrukken bug. Hals: Meget muskuløs og vel ansat. Den er middellang og uden antydning af løs hud. Hale: Følger den naturlige, meget lette hældning af krydset, bred ved basis. Den er forsynet med fyldig og kraftig fane, og den yderste halehvirvel når mindst til haseleddet. Halen kan bæres lavere end ryglinien, undtagen når hunden er i affekt. Da løftes halen i høj bue op over ryggen, men dog uden at røre kroppen.

Pels

Hårlag: Tolleren er fremavlet til apportering fra isfyldt vand og skal have en vandafvisende dobbelt pels, middel af længde og blødhed, med en mere blød og tæt underuld. Pelsen kan være let bølget langs ryggen, men er i øvrigt lige. Nogle vinterpelse kan have lange løse krøller foran på halsen. Som behæng findes bløde frynser ved struben, bag ørerne og bag på lårene. Forbenene har moderate frynser. Farver: Farven er forskellige nuancer af rød eller orange, idet behæng og halens underside er lysere. Normalt findes hvide aftegninger mindst et af følgende steder: Halespids, poter (ikke højere end mellemhånd/-fod), på brystet og som blis. Bedømmelsen af en hund af i øvrigt høj kvalitet må ikke påvirkes af manglende hvidt. Pigmentet på næse, læber og øjenrande skal være kødfarvet, afstemt efter pelsfarven, eller sort.

Lemmer

Forpart: Forbenene skal stå som to parallelle søjler, lige og med kraftig benstamme. Skuldre: Skal være muskuløse, med godt tilbagelagte og tilliggende skulderblade. Derved dannes et godt mankeparti, der skråner over i den korte ryg. Skulderblad og overarm har nogenlunde samma længde. Albuer: Slutter tæt til kroppen uden at dreje ind- eller udad, men arbejder præcist og jævnt. Mellemhånd: Stærk og let skråtstillet. Forpoter: Med kraftigt udviklet svømmehud, middelstore, kompakte og runde, med godt hvælvede tæer og tykke trædepuder. Vildtkløer kan fjernes. NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark. Bagpart: Muskuløs, bred og virker firskåren. Vinkling af for- og bagpart skal være i balance. Benenes øverste og nederste del har omtrænt samme længde. Lår: Meget muskuløse. Knæled: Velvinklede. Mellemfod: Godt lavt ansatte haser, hverken ind- eller udaddrejede. Vildtkløer skal være fjernet. NB! Fjernelsen af vildtkløer er forbudt i Danmark!!!

Indtryk

Tolleren er en middelstor hund, kraftfuld og kompakt, harmonisk og muskuløs, med en middel til svær knoglebygning. Den er særdelse adræt, vågen og beslutsom. Mange Tollere har et lidt bedrøvet udtryk, indtil de begynder at arbejde. Da skifter det til intens koncentration og iver. Under arbejdet har hunden en hurtig, forceret aktion med hovedet strakt frem næsten i niveau med ryglinien, mens den kraftigt behængte hale er i konstant bevægelse. Størrelse: Idealhøjde: Hanner over 18 mdr 48-51 cm (19-20 in), Tæver over 18 mdr 45-48 cm (18-19 in). Der gives en tolerance på 3 cm over eller under idealhøjden.

Temperament

Tolleren er særdeles intelligent, er let at træne og meget udholdende. Den er en stærk og dygtig svømmer og har en medfødt, intens lyst til at apportere både på land og fra vand, altid på spring for det mindste tegn på, at noget skal apporteres. Dens stærke apportlyst og legesyge er egenskaber, som er væsentlige for ‘toller’-evnen.

Bevægelse

Tolleren kombinerer indtrykket af kraft med en spændstig og letflydende bevægelse, der har godt fremgreb fortil og kraftigt fraskub fra bagparten. Poterne må hverken drejes ind- eller udefter, og benene skal føres i en lige linie. Efterhånden som farten øges, bør hunden gå i et spor (single-track), og overlinien forbliver lige.

Fejl

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betrages som fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. Stejlt stop. Næseryggen buet (konkav eller konveks). Klart lyserød næse. Næse, øjenrande og øjne ikke af den foreskrevne farve. Overbid. Store og runde øjne. Karperyg, svajryg, slap lænd. Halen bæres lavere end ryglinien under bevægelse. Halen for kort, med knæk eller krummet op over ryggen, så den berører kroppen. Svage (bløde) håndrødder. Spredte, flade poter, tynde trædepoter. Åben pels (ikke nok tilliggende, løs). Mangelfuld substans hos en voksen hund. Størrelse mere end 2 cm over eller under idealstørrelsen.

Diskvalificerende fejl

Sommefuglenæse. Overbid større end 3 cm. Underbid, skævt bid. Manglende svømmehud. Hvidt på skuldrene, omkring ørerne, på halsens overside, hen over ryg og flanker. Pelsen med sølvagtigt skær, grålig eller sorte partier. Enhver anden pelsfarve end røde og orange nuancer. Enhver skyhed hos voksne hunde.

Bemærkninger

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.