Silja er den eneste hund vi har nu. Hun er af racen Australian Shepherd. Blev født den 10. Jan. 2018 i en flok på 8(7 tæver og 1 han) Det er en meget intelligent og lærenem race. Hun er det evige gode humør og utrolig nem at have med at gøre. Så vi har ikke fortrudt, at vi skiftede fra Nova Scotia Duck Tolling Retriever (Toller) Hun nåede lige at få et års tid sammen med den gamle. Tak til ham for en stor hjælp med at opdrage den lille. Hun dyrker nosework med Hanne og agility med mig. Hun er så også med overalt på ture i naturen.
Zulu født den 10. marts 2008 og gik bort den 14. maj 2019. Han var utrolig tillidsfuld, og stolede 100% på mig. Han blev opdraget af Trold og Ziri og havde Ziri som legekammerat, mens han var hvalp: Trold legede ikke med hvalpe. Temperamentet var mildt, måske lidt for mildt, men hellere det end en bisse. Vi trænede lydighed og han vandt klubmesteskabet inden vi gik over til agility. Det blev dyrket næsten til det sidste. Igennem alle årene var han med på tur overalt i Danmark og udlandet. Hans sidste opgave blev at hjælpe til med opdragelsen af Silja. Der gik lige 10 dagen inden han indså, at hun blev boende, men så legede han med hende og lærte hende husreglerne. Tak for det.
Neo født den 10. april 2010, men vi fik ham først da han var 8 måneder, fordi hans familie blev skilt. Vi måtte sige farvel til ham pga. sygdom den 24. december 2016. Det var en trist juleaften. Det første år ville han gerne jage med biler, cyklister, kondiløbere alt som kom susende forbi. Det fik vi ham vænnet af med. Neo blev vores flaskesamler. Når vi gik tur, samlede han plastflasker op, dem med pant kom med hjem, og dem uden kom til nærmeste skraldespand. På den måde tjente han til godbidder. Han elskede også at løbe med en flaske eller andet, og få Zulu til at jagte sig. De 2 var uadskillige når vi var ude, men hjemme i huset, mente Neo han skulle være chef, det fortalte Zulu så, at det var han ikke. Det blev aldrig anderledes, da Zulu var for flink ved Neo. På trods af det, var Neo en dejlig hund og Hannes øjesten, da han elskede, at ligge på sofaen med hende.
Ziri født den 19. maj 2004 og desværre måtte vi sige farvel pga. sygdom den 12. april 2010. Hun var en udfordring som hel lille hvalp. Hun mente, at det var hende, som bestemte i huset. Det gik over, da vi med alvor fortalte hende, at det var det ikke. Vi fik en en dejlig hund, som gerne ville lave noget, så det blev til lydighed, hvor hun blev nr. 2 ved klubmesterskaber i 2007(kun overgået af vores Trold) agility fik hun også prøvet og schweisspor elskede hun og fik 2.præmie ved prøve. Ziri var med overalt på ferie og bar fint oppakning med vand og vores ekstra tøj. Hun havde Lucas som legekammerat indtil han gik bort, så havde hun Trold som makker, indtil Zulu kom. Så tog hun sig kærligt af hans opdragelse og han blev så hendes makker. Hun gjorde det godt, men gik bort alt for tidligt.
Trold, min første hund, blev født den 21. maj 1997 hos Arne og Irma i Odense. Vi måtte sige farvel til ham i april 2009, han var blevet gammel og træt og holdt op med at spise. Han lærte mig utrolig meget om hund, og han udviklede sig til en hund med en utrolig selvtillid. Han var lille af fysisk størrelse, men hans udstråling var megastor. Når han kom på træningspladsen blev der ro, Trold styrede uden at slås om noget. Hvis nogen tvivlede på hans position, stillede han sig op med halen helt oppe i nakken og stirrede tvivleren dybt i øjnene, og så bøjede de af. Trold var min hund. Han adlød Hanne, hvis det passede ham, det gjorde det som regel, men til tider demonstrede han lige, hvor hendes plads i hierakiet var, efter hans mening. Vi gik til jagttræning, lydighedstræning og han fik da lige et par pokaler i den disciplin. Så var vi på mange udstillinger og i 2001 blev han Dansk udstillingschamp. Da han flyttede ind hos Lucas, blev han chef, selvom Lucas var 1 år ældre. De 2 gik utrolig godt i spænd sammen og Trold var altid klar til at bakke op, hvis Lucas var i problemer. Trold har da stirret en schæfer dybt i øjnene og fortalt at nu kunne den godt smutte hjem, ellers ville den miste overfrakken, så den valgte at gå hjem. Han var med til, at byde Ziri velkommen og 4 år senere sagde han også goddag til Zulu.
